Tanker om cover til

EFTERLADT

Allerede imens jeg var i gang med at skrive Efterladt, skulle jeg gøre mig tanker om forsiden. Det var svært! Men jeg gik i tænkeboks, og der dukker da også nogle idéer op. Jeg satte mig ned og skrev ned, hvad der kunne være fedt at have på forsiden. Det blev sat op i stikord, og det nedenstående var, hvad jeg sendte afsted til vores grafiker:

Ryggen af Claudia -  rødbrunt hår -  pige i pæn kjole med blikket ud over en tom strand med hvidt gardin omkring sig. 

 

Nu hvor forsiden på min første bog handlede om Marc, så skulle den næste handle om Claudia. Jeg synes selv om idéen, hvor hun er ensom på en strand et eller andet sted. 

 

I den næste tid skrev jeg frem og tilbage med grafikeren. Han havde nogle spørgsmål angående bogens handling, og i takt med at jeg besvarede hans spørgsmål, fik han en idé om, hvad jeg gerne ville have, eller i hvert fald hvad mine tanker var. 

Han fik noget tid til at udarbejde et udkast, og senere fik jeg hans bud på en forside. 

Min første tanke var: 

Det er da ikke det, jeg har bestilt! Og da slet ikke det, jeg vil have! Hun er jo også alt for rødhåret!

 

Efter at have kigget på billedet nogle dage, blev jeg dog vildere og vildere med det, og den dag i dag elsker jeg det. Jeg kan slet ikke se, at det skulle have været en anden forside, der skulle passe til min bog. Min grafiker er et geni! Også selvom det betød, at jeg måtte ændre lidt i min historie, da Claudia lige pludselig måtte farve hår, men det var heldigvis ikke et stort problem J.

 

Det jeg er mest glad for ved min grafiker er, at jeg kommer med mine tanker og idéer, hvorefter han kommer med hans bud, og det er stort set aldrig det, man regner med, men det er altid superfedt. Jeg kan altid stole på, at det er gennemført og gennemtænkt og passer ind i stilen, som vi nu har sat. Fordelen ved, at jeg har en serie på 4 bøger er, at han også kan holde sig til et farvetema, som selvom motivet på forsiden ændres, så passer det hele sammen alligevel. 

  • Instagram Social Ikon
  • Facebook Social Icon
  • Twitter Social Icon

FØLG MIG PÅ

© 2017 Forfatter Linda G